Udover almindelig bekymring så har turen haft visse udfordringer. F.eks. at finde flybilletter fra Somaliland til Tenerife, der kunne bringe os frem inden for en rimelig tid. Den slags hænger ikke på træerne, og vi måtte en tur omkring både Nairobi, London og Madrid, inden vi kunne sætte kursen det sidste stykke vej fra lufthavnen mod hospitalet i Santa Cruz.
Dernæst at finde en læge på hospitalet, der kunne engelsk og forklare os, hvad der var sket. Det tog cirka ligeså lang tid som den foregående flyvetur.
Dernæst at finde en læge på hospitalet, der kunne engelsk og forklare os, hvad der var sket. Det tog cirka ligeså lang tid som den foregående flyvetur.
Heldigvis fik patienten det bedre efterhånden og vi skulle til at finde på noget at bruge tiden til mellem vores to daglige hospitalsbesøg; Rødvin, chorizo, lufttørrede hele skinker, rejer, blæksprutter, is, espresso, chokolade, hvidvin, pølser og patéer en masse – læg dertil spansk 2.divisionsfodbold på stadion og ristede kastanjer, og vi har fået det bedste ud dagene på en ellers alvorlig baggrund.
I aften står den på hjemmelavet paella og i morgen vender vi hjemad mod Somaliland og på trods af overfloden af gode sager i supermarkederne på Tenerife, så bliver det nu faktisk også helt rart. Og insh'Allah er Dog ikke løbet væk hjemmefra i mellemtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar