Hurra!

Nogen havde fødselsdag forleden. Og det blev fejret med specialimporteret champagne, gode venner , hunde og et bekymrende antal bavianer i ørkenen. 

Vi bliver hængende lidt endnu - og går en tur

Forleden slog det os, at vi sådan helt formelt aldrig har meldt ud her på bloggen, at Pi har forlænget sin kontrakt her i Somaliland. Men det har hun altså. 

Det betyder, at vi bliver hængende i stenørkenen til sidst på året. Det betyder også, at I ikke slipper for flere kamelmælks-tillempede opskrifter, endeløse anekdoter om hundens gøren og laden (mest gøren) og halve betragtninger om livet i al almindelighed her i Hargeisa og omegn.

Egentlig er det et stykke tid siden, at Pi forlængede, men vi har bare glemt at forkynde det her på din yndlingsnyhedskanal for stort og småt fra Afrikas Horn.

Det betyder også, at vi til gengæld må undvære dansk forår, muligheden for at lave lige det mad, man kan tænke sig, gode venners selskab, nevøers konfirmation, familie og Radio Kattegat lidt endnu. Men vi lover at tage revanche, når vi kommer hjem.

I dag er der lidt madluksus i udsigt. Vi har pølse og ost med hjem fra vores nylige tur til Sydafrika, og det skal nydes med et glas køligt hvidvin, gode venner, bastarden og en fantastisk solnedgang ude i bushen uden for Hargeisa – disse fredags-gåture er efterhånden ved at blive en skattet tradition for både firbenede og tobenede. 

Her er rigeligt med plads.

Pausetid. Hvidvin, snacks, solnedgang og endeløse horisonter. Der er folk, der betaler endog mange penge for den samme oplevelse på diverse safari- og vildnisture.

En bunke forstenede træstammer bryder det ellers lidt monotone landskab. 

Selvom her er øde, er man sjældent alene.

"The Friday Walks" er blevet et fast - og populært - indslag i vores del af Hargeisas lille expat-miljø. Til stor fornøjelse for de fleste. Siden disse billeder er blevet taget, har begge hunde smidt snor og sele og løber nu frit omkring på turene.

Den Hvide Mand på tur

Gedeosten

Dagligdagens trummerum indfinder sig jo også i Somaliland, så det kan nogle gange være lidt svært at finde på, hvad man skal skrive på sådan en blog, der - indrømmet - får en lidt stedmoderlig behandling.  Jeg mener, hvor spændende er det at læse, om at Pi har været på arbejde, og hunden har ædt mine hjemmesko?
Madprojekter bliver der dog tid til. Det er også derfor, at de sidste par indlæg har været madrelaterede - og ikke fordi, det skal til at være en madblog, men her får I alligevel lidt mere mad: Gedeost Hargeisa Style.


At få gedemælk i Hargeisa er sværere end man skulle tro. På grund af tørken, så er mælk efterhånden en mangelvare i Hargeisa. Det betyder, at man som udlænding ikke bare kan købe mælk hos den lokale mælkepusher, med mindre man er villig til at betale overpris - og først efter lidt forhandling gennem tolk, om man overhovedet må købe mælk. Men efter jeg hostede op med en gennemsnitlig dagsløn for lidt kamel- og gedemælk, kunne osteproduktionen gå i gang. Og det var rystende let (på nær med kamelen, men det er en anden historie)

2x1,5 liter mælk. Det er gedemælken til højre og kamelmælken til venstre. Kamelmælk er åbenbart meget svært at lave ost af, så det springer vi let og elegant over, og taler aldrig mere om. Lad os i stedet koncentrere os om geden.

Si gedemælken for urenheder og sæt det over blusset, så det simrer. Når det har gjort det lidt, så hælder du saften fra tre limefrugter i mælken sammen med en håndfuld salt. 

Syren fra limefrugterne får mælken til at skille. Så er det, at du sier vallen fra med hjælp fra den nærmeste t-shirt.

Ostemassen kan du nu lade stå og dryppe af nogle timer. Gerne under pres. 

Køn er den ikke, men af et første forsøg smagte den faktisk helt hæderligt. Somalisk gedemælk bliver på en eller anden måde røget, så det øger holdbarheden (smart når man ikke har et køleskab). Det betyder også, at mælken - og dermed osten - får en meget røget smag, så slutresultatet bliver lidt hen ad en semi-fast rygeost.

...semifast rygeost eller halloumi. Den gør sig udmærket på en rygende varm pande sammen med lidt sandwich-brød, tomater og pesto.

... eller bare som sandwich.

Michelinguiden kan ikke blive ved med at krybe uden om Hargeisa.

Når vi skal forkæles

Vi har en kok – eller madmor- der kommer her næsten hver dag, og sørger for, at der er lidt mad i køleskabet, at køkkenet er ryddet og generelt at vi ikke svinder ind til det rene ingenting.

Hun er ikke somalilænder, men etiopier, og det er ikke uden betydning. For det første, så er hun helt pjattet med hunden, hvilket vist er ret enestående på disse kanter (- og kærligheden er gengældt. Han bedriver efterhånden det meste af dagen i køkkenet)
For det andet så får vi andet end kogt og stegt ged at spise – etiopisk mad, kan faktisk være ret lækkert.
For det tredje; når hun vil forkæle os, så laver hun kaffe. Rigtig.God.Kaffe. ”Of course I do – I’m Ethiopian”

Et par håndfulde friske, grønne kaffebønner (etiopiske selvfølgelig) ristes på panden. Tilsæt evt. en sjat vand undervejs, så de bliver ved at riste, men ikke brænder på. Lad dem køle lidt af, og put dem i kaffemøllen og kværn dem (til den grove side).

  Kaffebryggeren med vand varmes over ilden. Når den er rigtig varm, hældes den malede kaffe forsigtigt i - det skal helst ikke stødkoge. Det er iøvrigt vores kok, Shamis, der står model.

Hvor mange bønner, der skal bruges til hvor meget vand, skal du sjusse dig lidt frem til, men flere bønner, end du vil bruge i en almindelig kaffemaskine, er et forsigtigt bud. Kog kaffen op.

Af en eller anden årsag, så hører der popcorn til, når man drikker etiopisk kaffe. Den frække variant er popcorn ristet med sukker og kakaopulver. Sådan lidt dessert-agtigt.

Absolut forkælelse - Velbekomme.

Somalisk snaps for begyndere

Du skal tygge bladene længe og grundigt – og så bliver du en smule glad i låget - men khatbladene smager også helt uhyrlig beskt, hvilke indtil videre har afholdt mig fra gå ombord i salatbaren. Det skulle ellers være meget hyggeligt, og nogle gange mødes man til egentlige ”khat-sessions”, hvor der tygges, hygges og snakkes på livet løs. 

Selv om smagen er vederstyggelig, så giver de små grønne blade, der mest minder om stuebirk af udseende, en ganske udmærket kryddersnaps. Tag en halv liter vodka og to store håndfulde khatblade, og lade det trække en uge og så stå endnu et par uger. Så får du en kryddersnaps, der smager lidt hen ad lakridsrodsnaps, men meget mere mild. Mums.

De fleste mænd hernede tygger khat. Også af vores vagter, der her kun har de sørgelige pinderester tilbage efter en god tygger.

Pâté de foie de chèvre à la Hargeisa

(...eller eventyret om to små afrikanske geder, der endte deres dage som juleleverpostej)

Start med at få nogen til at hjælpe dig med at købe to store stykker lever fra markedet. Gør det om morgenen, for der er de friske - om eftermiddagen er de i bedste fald solgt. Få også den rare kødsælgerdame til smide noget gedefedt med i købet. Vægten på den fine lever er ukendt, de vejer nok en kilos penge i alt - og fedtet vejer vel halvt så meget. Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi har et kilo lever af halalslagtet somalilandsk gadeged og 500 gram fedt fra samme dyr (eller i al fald en fætter)

Riv tre løg. De behøver ikke at være halalslagtede.

 

Nu skal det så gå op for dig, at du ikke har en kødhakker. Brug i stedet blenderen så nænsomt som muligt, så leveren bliver mere hakket end pureret.

Skær fedtet i små stykker og smelt det over lav varme. Fjern og si evt. urenheder fra (de er der - specielt de dele, der begynder at brune som bacon, skal væk)

Løg, en håndfuld timian, et par laurbærblade og hvad du ellers kan finde, ryger nu i det smeltede og rensede gedefedt. Simr til det holder op med at lugte af gedebuk og begynder at lugte af timian.

Mens lugten af gedestald indtager køkkenet og forsvinder igen, har du lige rørt en opbagt sovs sammen. 100 gram mel og 100 smør eller margerine + mælk. Der er også røget tre kogte og moste kartofler i for at holde på fugten. Salt og peber.
(OBS: Bor du ikke i et u-land, vil du nok også overveje at smide noget stødt allehånde og måske et par ansjoser i den hakkede ged.)

Vi har sagt farvel til gedebukken og goddag til juleleverpostej Hargeisa-style. Den skal være i en varm ovn, til den er nok.

Og sådan blev det alligevel jul i Afrika.

Dog The Dog

Ja, I ved det jo sikkert godt. Vi har fået hund. Dog the dog er den seneste tilføjelse til vores dyrepark i Hargeisa.

Lige ankommet i papkasse og stadig en smule usikker på situationen

Nyt yndlingslegetøj: Specialimporteret pivegris fra Spanien - halal selvfølgelig