tirsdag den 17. august 2010

Ramadan kareem*

- og velkommen til Somaliland!

Endelig er vi flyttet sammen igen efter nogle hektiske måneder med nyt arbejde, farvel til gammelt arbejde og søde kolleger, flytning til nyt land, gedehamburger, nye kolleger, Haiti-rejse, nedpakning af lejlighed, forventningens glæde, sure visdomstænder, Roskile Festival og ture ud i det somalilandske bagland (oplevelser ligeligt fordelt i mellem os).

Vi mødtes torsdag i Nairobi, hvor Pi skulle mødes med en kollega og Thomas landede efter en uge på Haiti for SOS. Det var dejligt efter to måneder væk fra hinanden!
Lørdag fløj vi så til Hargeisa, hvor vi helt officielt nu bor sammen i DDG's guesthouse. Billeder og beretninger kommer til at følge en masse (vi lover at holde bloggen lidt mere i live fremover) - men for nu må I nøjes med et par indtryk fra de første dage vi har haft sammen i Hargeisa (hvor det forøvrigt også regner, omend i lidt mindre mængder end i DK)

Her er geder overalt - både på tallerkenen og her i skygge for middagssolen foran Pi's arbejde

Vores lokale samosa-pusher.

Samosa'er er åbenbart ret populære at bryde fasten med når solen går ned. Her et kig ud i "baglokalet" hvor der forproduceres til det store rykind lige inden solnedgang.
Pi på vej hjem fra kontoret - med sikkerhedsvagten på behørig afstand.
(*glædelig ramadan)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar